Sidder i skolerådet på Øckenholts Billedkunstskole.
Bestyrelsen for Kunstnernes Efterårsudstilling 2000 – 2005.
OM GRETHE NISSENS MALERIER
Der eksisterer en lille kunstnerisk minoritet globalt og historisk, der bestræber sig med at lave billeder. Majoriteten er beskæftiget med at afbillede noget. Og som oftest noget der ligner. Grethe Nissen tilhører det lille eksklusive mindretal, for hvem billedet er billedet og ikke forestillende andet end billedet selv. Det er et spørgsmål om væren. Et stille zen agtigt opgør med repræsentationen der har været billedets væsentligste begrundelse siden hulemaleriet blev opfundet. Klippevæggen bliver udskiftet med lærredet, men derudover sker der ikke det helt store, før Kashmir Malevich introducerer den suprematistiske tanke om, at en streg er en streg, og en flade er en flade. Det er i 1913, og de fleste er stadig i tvivl om, om det nu virkelig også kan passe. Det gør det.
Grethe Nissens billeder bekender sig til fladen. Selv når billederne Bliver tilsyneladende rumlige. De dybder der måtte opstå, opstår fordi den menneskelige hjerne er gearet til at se noget som noget og ikke som det, det er. Det illusionistiske maleri og den reptile hjerne har det rigtig rart sammen. Og det er der ikke noget galt i. Det konstruktivistiske maleri derimod er det sværere i vores kultur at få helt styr på, men det kommer nok.
Determineret håndholdt perfektionisme er en del af Grethe Nissens signatur. Der er altid bevidst efterladt fejl i systematikken, der gør opmærksom på det fejlbarlige. Den menneskelige faktor der gør, at babelstårnene aldrig bliver bygget færdige. Den nørdede undersøgelse af farven og formens forhold til fladen er drivkraften, fodret at en stædig nysgerrighed. Det er billeder i stadig udvikling frem mod intet, alt og det der er.
Bjørn Ignatius Øckenholt. 2010
BAGGRUND
For 25 år siden begyndte jeg at male, det havde været en drøm i mit liv, som jeg aldrig havde fået gjort levende. Som de fleste andre startede jeg med en pensel i den ene hånd og en række farver på bordet, og det fik tag i mig. Men jeg måtte også erkende, at maleriet er et håndværk, som jeg var nødt til at lære at kende fra bunden, så jeg allierede mig med en rigtig god lærer Bjørn I. Øckenholt. Og sammen med ham lærte jeg gennem mange år det håndværk, som giver endnu større glæde og nysgerrighed ved maleriet. I dag er maleriet en uundværlig del af mit liv.